forskrække

Danish

Etymology

Borrowed from Middle Low German vorschrecken (“to frighten”), from Old Saxon *firskrekkōn, from Proto-West Germanic *fraskrekkōn, from *fra- +‎ *skrekkōn (“to jump, skip”), possibly related to Proto-Germanic *skeraną (“to shear”) or *skrīaną (“to scream”).[1] Also compare Old Norse skaga (“to jut out”).

Pronunciation
  • IPA(key): [fʌˈsɡ̊ʁaɡ̊ə]

Verb

forskrække (imperative forskræk, infinitive at forskrække, present tense forskrækker, past tense forskrækkede, perfect tense har forskrækket)

  1. frighten, scare

Conjugation
Inflection of forskrække
present past
simple forskrækker forskrækkede
perfect har forskrækket havde forskrækket
passive forskrækkes forskrækkedes
participle forskrækkende forskrækket
imperative forskræk —
infinitive forskrække —
auxiliary verb have —
gerund forskrækken —

References
  1. Friedrich Kluge (1883), “schrecken”, in , John Francis Davis, transl., Etymological Dictionary of the German Language, published 1891
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.